Selve folingen

Ruby blev født en sen aften den 11. juni 2010

Vi synes, det kan være svært at forestille sig, hvordan en foling forløber live! Du bør læse mange bøger - for det er en rigtig god ting at forberede sig inden folingen, så du kan være forberedt på de situationer, der kan opstå. Helt forberedt på alt kan du dog aldrig blive, det kræver hundredvis af folinger. Lyt til dine klubkammerater, spørg ind til deres folinger, spørg og spørg, selvom det kan være svært at høre om alle de ting, der kan gå galt, så tro mig - det sidder fast et sted inde i hovedet på dig, når du engang står i situationen. Du skal heller ikke være bleg for at ringe og vække dyrlægen ved mindste tvivlstilfælde, for tingene går hurtigt, og det kan nemt gå rigtig galt!

Vi var forberedt til tænderne. Vi havde videoovervågning dag og nat, folealarmen var tændt, og vi overvågede hoppen og så efter alle tegn på foling, ca. 1 måned inden planlagt foling. Vi havde altid mobilen på os, og dyrlægens, naboens og andre hjælperes telefonnummer inden for rækkevide. Vi havde klargjort en folingsspand med halebandage, ren klud og svamp, håndklæder, stor engangssprøjte, Eksplorationscreme, Klorhexidin, Klyx til børn, saks, ur, blok og kuglepen - samt kamera.

Vi var flittige med kameraet, da vores Diamond folede. Herunder har vi beskrevet forløbet.

foling

 

Diamond står i sin store folingsboks og er urolig - hun er begyndt at svede,

det er åbenbart et af hendes kendetegn, men hoppen behøver ikke at

svede inden folingen.

Lær din hoppe at kende, så du kan tolke alle de små tegn, hun giver dig.

foling

 

Hoppen lægger sig ned og pruster lidt. Som du kan se, har hun nu fået

halebandage på, for ikke at hendes halehår er i vejen.

Skriv tidspunkterne ned, så du kan huske det, når dyrlægen spørger fx selve

folingen, efterbyrde, drikker føllet råmælk, følbeg. Husk at veje og måle føllet.

foling

 

Så står hun pludselig op igen - dette gentager sig hyppigere end normalt.

Du vil opdage når du overvåger din hoppe døgnet rundt, at hun har mange vaner,

men den dag, hun foler, gør hun det (nok) anderledes.

foling

 

Nu ligger hun igen, men denne gang begynder hun langsomt

at rulle om på siden.

foling

 

Hun kigger også uroligt på sin mave.

foling

 

Nu lægger hun også hovedet fladt ned. Hvis hun havde

folealarm på, ville den bimle.

Læg mærke til skedeåbningen, den er blevet lang og

åben, hun er klar!

foling

 

Nu ruller hun helt om på siden, og benene bliver ligesom stive, når

hun presser. den første ve er over hende.

foling

 

Nu er vandet gået, det er iblandet lidt blod, når små blodkar brister.

hun er godt nok tyk.

foling

 

Nu kommer fosterhinden (sækken) frem i skedeåbningen, heri

ligger det lille føl. Den skal være som her, klar lyseblå.

foling

 

 

Sækken bør man kunne se et ben, hovedet og et ben mere, for

at folingen (bør) forløbe normalt.

Men hov, her er kun ét ben. Jeg bliver nødt til at stoppe med at

tage billeder, da jeg skal assistere hoppen. Hvordan man gør, lærer

du hos EAMH og ved at høre om andres erfaringer.

 

foling

 

 

Jeg har nu fået placeret benene og hovedet korrekt, og folingen kan

fortsætte. Det er ikke et let indgreb for ukyndige - alier dig med en

folingskyndig eller dyrlægen! Det kan gå gruelig galt!

Jeg holder fast i føllets ben og har styr på dens hoved. Ved næste ve

kan jeg trække let nedad.

 

foling

 

Nu er hovedet født. det er meget vigtigt at bryde sækken og

rense føllets luftveje for slim.

foling

 

Resten af føllet bliver født, det går heldigvis fint.

foling

 

Føllet er nu helt ude. Du kan se, hvordan føllet ligger inden i sækken

samt alle de blodkar, der har forsynet det med ilt i 11 måneder.

foling

 

Mens hoppen hviler sig, kan du gnubbe føllet tørt og holde det varmt.

foling

 

Det blev et hoppeføl. Hun er fin og ligger og hviler sig.

Prøv at se hendes baghove, der er et beskyttende lag blødt

horn på, det er for at hoppen ikke bliver skadet indeni.

foling

 

Nu skal du huske på at give hoppen opmærksomhed.

Hvordan har hun det?

Det har taget hårdt på hende.

foling

 

Føllet virker kvikt, er tørret og ligger og samler kræfter.

Prøv at se de lange ben, sådan et nyfødt miniatureføl har.

Der er ikke noget at sige til, at den skal få viklet benene sammen i moders liv.

foling

 

Nu skal du trække dig lidt i baggrunden og lade hoppen knytte bånd til sit føl.

Hold dog øje med, hvordan hun ehandler det, hun må ikke blive voldelig.

foling

 

Selve folingen er ikke overstået endnu, for efterbyrden skal fødes.

Du må endelig ikke trække i den.

Når efterbyrden er kommet ud, skal du gemme den til nærmere undersøgelse.

foling

 

Bred den ud på staldgulvet - den skal være hel. Det ligner faktisk et par bukser.

Navlestrengen er som et tykt elkabel.

Hvis efterbyrden ikke er kommet hel ud, kan du risikere, at hoppen får

alvorlig forfangenhed, og derfor bør dyrlægen tilkaldes.

 

foling

 

Nå mor, hvorfor har jeg sådan et langt ben i hvert hjørne

- hvordan fungerer de mon?

foling

 

Å åh!! Der er vildt vakkelvornt - jeg bliver helt svimmel, nu falder jeg.

foling

 

Mor, se jeg kan!

Næste problem er så at komme helt over til dig.

foling

 

Det dufter godt her - hvordan får jeg lige fat i det.

Det er vigtigt, at føllet drikker den sunde og nærende råmælk

så snart som muligt.

Hvis mælken ikke vil løbe til, anvender vi et trick med at lave den store

engangssprøjte om til en brystpumpe.

 

foling

 

Næste punkt, der skal tjekkes er, om føllet kommer af med følbeg.

I nødstilfælde har vi købe børneklyx på apoteket.

foling

 

 

Hoppen skal have noget at styke sig på oven på de strabadser.

Vi giver hende lidt varmet mask, det kan hun godt lide.

Hold øje med, at hoppen trives efter folingen, og opfører sig normalt igen.

foling

 

Ja, ja mor, det kan godt være, du nu har spist og gerne vil sove,

men se på mig, jeg kan stå.

Og ser jeg måske træt ud! (ja)

foling

 

Hey mor, baren er åben, selvom du sover - Cool!

foling

 

Dagen efter folingen er det vigtigt, at hoppe og føl får rørt sig.

Føllet her er meget friskt, og vil gerne prøve sine lange ben.

Mor har bare at følge med!

Held og lykke med din næste foling - Annemette & Tino